ROFUS er en forkortelse og står for: Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere. Registret er ment som en hjælp til de spillere, der har fået problemer i forhold til spil med penge. Ved at registrere sig frivilligt hos ROFUS kan man udelukke sig selv midlertidigt eller permanent mod at kunne oprette en konto og spille hos online casinoer. Det er Spillemyndigheden, der er indehavere af registret. Registreringen er fortrolig, og der er altså ikke nogen, der kan gå ind og finde dig på registret.
Sådan udelukker du dig selv fra spil via. ROFUS:
Du skal udelukke dig selv fra spil inde på Spillemyndighedens side. Her skal du logge ind med NEMID, og du har så følgende to muligheder:
- Du kan udelukke dig selv midlertidigt. Når perioden er udløbet, kan du forny udelukkelsen, eller du kan vende tilbage til at spille online igen.
- Du kan udelukke dig selv endeligt.
Den endelige udelukkelse er dog ikke fuldstændigt permanent. Har du udelukket dig selv endeligt, så kan du efter en fastlagt dato henvende dig til Spillemyndigheden og bede om at blive slettet fra udelukkelseslisten. Det er tidligst et år efter, at du har udelukket dig permanent, at du kan skrive til spillemyndigheden og blive slettet fra listen igen.
ROFUS udelukker dig fra alle spiludbydere
Når du registrerer dig hos ROFUS, hvad end det er midlertidigt eller permanent, så bliver du udelukket hos alle de sider, der udbyder online spil for penge. Hvis du ønsker at udelukke dig selv hos en enkelt spiludbyder blot, så kan dette gøres inde på spiludbyderens side.
Hvis du udelukker dig i ROFUS, så er udelukkelsen bindende. Du skal altså enten vente til den midlertidige udelukkelse er ophævet, eller til at der er gået et år fra den permanente udelukkelse.
Hvorfor kan man ikke annullere sin udelukkelse hos ROFUS?
Hvis man registrere sig hos ROFUS, så er det fordi man ønsker hjælp mod problemer med spil eller en spilafhængighed. For at man ikke falder i og begynder at spille igen, så er der opstillet de regler at man blandt andet ikke har mulighed for at annullere sin udelukkelse. Det at spillere ikke kan annullere deres udelukkelse skal altså ses som en slags hjælp og støtte til at man ikke begynder at spille igen. Der er en grund til, man udelukker sig igennem ROFUS hvad end det er midlertidigt eller permanent, og derfor kan udelukkelsen ikke annulleres.
Undgå at skulle registrere dig hos ROFUS: Tre gode råd
ROFUS er en hjælp til spillere, der f.eks. ikke længere kan administrere deres forbrug af online spil. For at undgå at nå dertil, er der nogle ting man kan gøre for sig selv:
- Hold et budget: Se på, hvor mange penge du har til rådighed. Brug ikke flere penge på at spille, end du har råd til. Sæt et beløb af om ugen eller om måneden, og hold dig inden for det beløb.
- Det skal være sjovt: Det skal være sjovt at spille. Man kan hurtigt blive bidt af stemningen og gevinsterne. Går det lige pludselig den anden vej og man taber penge, så er det vigtigt at stoppe mens legen er god. Når man spiller skal man være bevidst om, at der altid er en mulighed for at man kan tabe og miste penge.
- Spil for sjov: Hvis du bare godt kan lide spilleautomater og casinospil og ikke nødvendigvis har brug at vinde rigtige penge hver gang, så kan du spille for sjov. Det kan f.eks. være du allerede har brugt de penge, du havde afsat til spil. Du kan i stedet hos mange online casinoer spille for sjov. Nej, du vinder ingen penge, men du får stadig underholdningen med. Når du ikke kan vinde nogle penge, så kan du heller ikke miste penge.